Spanien
Langtidsrejser
Flyrejser

Costa Blanca & Calpe · Langtidsrejse Deluxe

Fra 16.999,- pr. person

22 dage

  • 2024:
  • okt
  • 2025:
  • jan
  • feb

Tag med på en langtidsrejse, hvor komfort og livsnyderi er i højsædet. Vi bor i store suiter med 20m2 store balkoner på det fabelagtige Suitopía Sol y Mar Suites Hotel​ i den charmerende ferieby Calpe på Spaniens østkyst Costa Blanca.

I Calpe befinder vi os midt på Spaniens middelhavskyst og blot en times kørsel fra Alicante. Under den spanske vintersol kommer temperaturen let op i nærheden af 20 grader. Calpe er derfor det perfekte sted at få et afbræk fra de mørke måneder i Danmark. Forkæl dig selv, og nyd livet på dette lækre hotel. 

I ferieperlen Calpe venter et spændende bymiljø med en hovedgade, hygge­lige restauranter og caféer samt små butikker, der ligger gemt i de charmerende sidegader.

I den smukke gamle bydel findes en skøn, autentisk spansk atmosfære omkring de små tapasbarer, og i gaderne finder du spor fra både romere og arabere, som har hersket gennem tiden. Langs de brede sandstrande finder du en skøn strandpromenade, som indbyder til gode spadsereture.

I løbet af rejsen tager vi på en række spændende ud­flugter, ligesom rejselederen arrangerer forskellige aktiviteter og ekstraudflugter med lokal bus. Lørdag formiddag er der marked i Calpe, og så er der desuden lejlighedsvis underholdning på hotellet. Rejse­lederen sørger også for, at du får gode tips og inspiration til lokale restauranter, seværdigheder og spændende butikker, du eventuelt kan besøge på egen hånd under dit ophold. 

På rejsen er der både ro og tid til afslapning i de lækre omgivelser, men vi har også inkluderet et spændende udflugtsprogram med oplevelser i både naturområder, ved lokale kulturskatte og i storbyerne Alicante og Valencia. Om aftenen hygger vi os på hotellet med lækre spanske og europæiske retter, hvortil der er inkluderet et glas vin.

Måske aftenens middag skal efterfølges af en drink på hotellets tagterrasse, hvorfra der er en helt fantastisk udsigt? Eller måske på din egen private, store balkon? I Calpe har vi sat de perfekte rammer for selvforkælelse.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Alicante t/r
  • Alle skatter og afgifter ca. kr. 243
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 21 nætter i Calpe på Suitopía Sol y Mar Suites Hotel ****+
  • 21 x morgenmad (2. til 22. dag)
  • 20 x middag, inkl. et glas vin (2. til 21. dag)
  • Byvandringer i Calpe
  • Vandretur i naturparken Peñón de Ifach
  • Besøg på fiskemarked
  • Udflugt til Alicante
  • Udflugt til landsbyen Guadalest og kystbyen Altea
  • Besøg på Guadalest-borgruinen, inkl. entré
  • Udflugt til kulturbyen Valencia
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Ekstraarrangementer

Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen.

Forbehold for ændring i rækkefølgen af udflugterne. Ved få tilmeldinger vil udflugterne blive gennemført i selskab med gæster fra Vitus Reiser i Norge.