Spanien
Langtidsrejser
Flyrejser

Costa del Sol & Benalmádena · Langtidsrejse

Fra 12.499,- pr. person

22 dage

  • 2024:
  • okt
  • 2025:
  • jan
  • feb

Rejs med på langtidsferie til Costa del Sol, hvor vi nyder livet på 4-stjernet hotel i Benalmádena. På rejsen er der inkluderet lækker halvpension med vin, spændende udflugter og dansktalende rejseleder. Vælg mellem at bo på det prisvenlige Hotel Best Siroco eller det nyrenoverede Hotel Best Triton. 

Når man hiver tre uger ud af kalenderen, er det vigtigt, at man finder det helt rigtige rejsemål. Det har vi fundet i Benalmádena, som ligger vest for Málaga på Costa del Sols smalle kyststrimmel ud mod Middelhavet. Selvom byerne langs Costa del Sol næsten hænger sammen, byder de på vidt forskellige oplevelser.

Benalmádena er næsten vokset sammen med Torremolinos, men netop her findes en ganske særlig charme, der især skyldes byens flotte strandpromenade. Om sommeren er Benalmádena velbesøgt, men i efterårs- og i vintermånederne sættes tempoet ned, og der er god tid til at hygge sig med morgenkaffen og til at fornemme den lokale atmosfære. Benalmádena tilbyder en skøn kombination af strand- og byliv, ligesom at området indbyder til udflugter og spændende oplevelser ved nogle af Andalusiens største seværdigheder.

Sæt dig ned med en god bog i et af hotellets mange hyggelige opholdssteder eller måske på din egen terrasse eller balkon. Gå på opdagelse i byens butikker, nyd en frokost på en af de klassiske tapasbarer, eller bestil friskfanget fisk på en stemningsfuld lokal restaurant.

Når solen skinner fra en skyfri himmel, og man hører havets bølger slå rytmisk ind mod land, forstår man til fulde, hvorfor Benalmádena bliver mere og mere populær. Her finder du et hyggeligt, behageligt og solrigt afbræk med afslappende oplevelser væk fra de mørkeste måneder i Danmark.

Vælg mellem Hotel Best Trition eller Hotel Best Siroco:

Fra efteråret 2024 er vi igen tilbage på Hotel Best Triton, som har gennemgået en omfattende renovering. Hotellet åbner i juni og fremstår nu nyt og lækkert med smagfuldt indrettede værelser, en lys og indbydende restaurant og herlige opholdsområder. Hører du til dem, der har tabt sit hjerte til Hotel Best Siroco vil du i have mulighed for også at booke søsterhotellet til en favorabel pris. 

Vi gør opmærksom på,  at Vitus Rejsers rejseleder fra efteråret 2024 bor på Hotel Best Triton, og alle udflugter i bus afgår fra Hotel Best Triton. Skal du bo på Hotel Best Siroco i februar og marts 2024, bor rejselederen også her, og udflugterne afgår fra Hotel Best Siroco. 

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Málaga t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 244,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 21 nætter i Benalmádena på Hotel Best Triton**** eller på Hotel Best Siroco****
  • Afr. 16/10-2024, 28/1 og 4/2-2025: 21 x morgenmad (2.-22. dag)
  • Afr. 6/10-2024: 20 x morgenmad (2.-21. dag)
  • Afr. marts 2024, januar 2025 og februar 2025: 21 x middag, inkl. 1/2 fl. vin og vand (1.-21. dag)
  • Afr. oktober 2024: 20 x middag, inkl. 1/2 fl. vin og vand (2.-21. dag)
  • Orienterende gåtur i lokalområdet
  • Udflugt til Marbella og Puerto Banús
  • Udflugt til bjergbyen Ronda
  • Udflugt til Malaga
  • Besøg på vingård, inkl. vinsmagning og tapas
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Ekstraarrangementer

Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).

Forbehold for ændring i rækkefølgen af udflugterne. Ved få tilmeldinger vil udflugterne blive gennemført i selskab med gæster fra Vitus Reiser i Norge.